Annonce

Annonce

Dan Jørgensen snakker med Michael Matheson ifm. COP26 i Skotland

Klimaminister Dan Jørgensen (S) (t.v.), der her ses med den skotske energiminister Michael Matheson til klimatopmødet COP26, har netop præsenteret en aftale, der betyder, at den danske biogasproduktion kan øges. Foto: Scottish Government/flickr-CC-BY-2.0

Politisk flertal udskyder aftale for at øge biogasproduktionen her og nu

For at gøre Danmark mere uafhængig af russisk gas har et politisk flertal aftalt at udskyde sidste års aftale om energiafgrøder.

Danmark skal øge produktionen af biogas her og nu for at mindske afhængigheden af russisk gas. Derfor har partierne bag aftalen om energiafgrøder valgt at udskyde aftalen om at bruge færre energiafgrøder ét år.

Aftalen, der blev indgået sidste sommer, indebar, at anvendelsen af energiafgrøder til produktionen af biogas skulle reduceres trinvist fra 12 til 8 pct. fra august i år - til gengæld fastholder den nye aftale, at grænsen sænkes til 6 pct. fra august 2023 og 4 pct. i 2024 som tidligere aftalt.

”Europa står i en dybt alvorlig krise, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mindske vores afhængighed af russisk gas nu og her. Danmark står bedre end flere europæiske lande på grund af vores biogas, og derfor er det ikke i år, vi kan mindske brugen af energiafgrøder. Men selvfølgelig skal vores biogas være bæredygtig, og derfor er vi tilbage på planen for reduktion af energiafgrøder næste år,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiafgrøder er primært majs, som er let omsætteligt og kan øge biogasproduktion - men som også optager landbrugsjord og udleder drivhusgas og kvælstof ved anvendelse og dyrkning.

Et dilemma

Hos SF erkender man, at det er et dilemma, når der skal vælges mellem uafhængighed af russisk gas og bæredygtighed.

"Vi har brug for mere dansk biogas i rørene for at skubbe russisk naturgas ud. Det hjælper energiafgrøderne til. Det er aldrig nemt vælge i et dilemma mellem bæredygtighed og forsyning, men handles skal der. Og det er i en kortvarig periode, energiafgrøderne får mere plads, og den langsigtede plan er fortsat, at de reduceres kraftigt," siger klima-, energi- og forsyningsordfører for SF Signe Munk.

Med en fastholdelse af grænsen på 12 pct. frem til august næste år kan anvendelsen af de let omsættelige energiafgrøder øge biogasproduktionen med samlet tre petajoule i andet halvår 2022 og første halvår 2023. Én petajoule svarer til 278 millioner kWh.

Merproduktionen er forbundet med et finansieringsbehov på 63 mio. kr. årligt i 2022-2023 pga. statsstøtteudgifter til den øgede biogasmængde. Det finansieres via omprioritering fra Erhvervspuljen. Med aftalen om at udskyde den lavere grænse, kan landbruget i teorien nå at dyrke dettes års energiafgrøder, da vårsæd sås fra april.

Et godt signal

Brancheforeningen Biogas Danmark mener, at aftalen sender et godt signal, men tvivler dog på den reelle effekt.

"Landmændene er godt på vej til at så vårsæd, og det laver de nok ikke om til majs på den korte bane. Slet ikke med de nuværende kornpriser," siger adm. direktør Frank Rosager til AgriWatch.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed